Velkommen

Prøv noget nyt
Velkommen til 13 TRIN for ansatte ved Skanderborg Kommune.

13 TRIN er et online læringsmodul udarbejdet af kolleger for kolleger.

Du bliver trin for trin ledt ind i Internettets forunderlige verden. Efter en kort introduktion på denne blog skal du selv lege dig til forståelsen af teknologien.

Du vælger selv, om du vil arbejde alene eller sammen med kolleger. For rigtig mange er det meget givtigt at arbejde sammen med kolleger. Man kan spørge hinanden og sammen få løst de problemer, der måtte opstå. Husk to hoveder næsten altid tænker bedre end et!

For at bibeholde legeelementet i projektet, er der ingen krav til hvor hurtigt, du skal gennemgå forløbet. Selvom nye trin bliver præsenteret, fjernes de forrige uger ikke. Det er derfor muligt at arbejde i dit eget tempo.
Vi har tilrettelagt et varieret og udfordrende program, som du vil blive klogere på i løbet af de kommende 5 måneder.

Indimellem er der pusterum, hvor du eventuelt kan samle op på de ting, som du mangler at få styr på.

Denne blog vil fungere som ankerside for alle aktiviteterne, og her finder du henvisninger til opgaver og vejledninger.


I menuen til højre kan du se vores program og en side med ”ofte stillede spørgsmål”.

13 TRIN er et samarbejdsprojekt mellem Kultur og Borgerservice, Bibliotekerne, HR, Analyse og Innovation i Skanderborg Kommune.

13 TRIN er udviklet med støtte fra Innovationspuljen.

Projektet bygger på konceptet fra ”23 ting”, som kort fortalt er et legende læringsforløb, hvor du i dit eget tempo får mulighed for at stifte bekendtskab med nogle at Internettets mange muligheder.

Tilmelding
Sidste frist for tilmelding er fredag den 14.9. kl. 12. Tilmelding sker til Bente Pedersen, Ry Bibliotek.
Send en email til:
bente.pedersen@skanderborg.dk



 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar